Minova
Administration af ejendomme og finansielle aktiviteterKlik på logoet herover, og fortsæt din søgning.
Click on the logo above to continue your search.
Selskaberne
House Holding A/S og søsterorganisationen Ejendomsgruppen Impgaard Nielsen A/S er rene danskejede ejendomskoncerner. Begge har deres primære fokus på investering i og udvikling af boligejendomme i København.
Minova er administrationsdelen i House Holding A/S. Selskabet er etableret med det formål at administrere koncernens egne ejendomme, ejendommene i søsterselskabet Ejendomsgruppen Impgaard Nielsen A/S, samt øvrige finansielle aktiviteter.
Selskaberne søger vedvarende boligejendomme til investering i København.
Lige nu søger vi en medarbejder til økonomifunktionen, se jobbeskrivelsen her.
Vores historie
Grundlaget for House Holding Gruppen og Ejendomsgruppen Impgaard Nielsen blev etableret på baggrund af et forretningsmæssigt samarbejde mellem brødrene Lars, Søren og Jens Impgaard Nielsen, der går tilbage til midt-80erne. Efter nogle år med investeringer i provinsen blev fokus rettet mod boligejendomme i Københavns brokvarterer. Da priserne i 2004-2007 gik ’sky high’ blev der etableret investeringer i udlandet bestående af kontor og boligejendomme samt vindmøller. Disse investeringer er dog alle i dag afviklet.
House Holding Gruppen og Ejendomsgruppen Impgaard Nielsen var i årene op til finanskrisen gennem en stor økonomisk udvikling. Umiddelbart før verden gik af lave i 2008 blev balancen reduceret til ca. 400 mio.kr. ved et samlet frasalg af en stor portefølje i Sverige. I dag udgør den samlede ejendomsportefølje alene investeringer i København og er under konstant udvikling grundet kontinuerlig renovering og opkøb af nye boligejendomme. I 2016 rundede balancen den halve milliard kroner og i starten af 2022 har vi en samlet ejendomsbalance på ca. 780 mio.kr.
House Holding Gruppen har gennem årene haft aktiviteter i Sverige, Tyskland, Frankrig, Kroatien og Sydafrika.
Køb af ejendomme
Kender du nogen som vil sælge en ejendom?
Ejerkredsen søger vedvarende boligejendomme til investering i København. Vi har gennem de sidste 18 måneder afsluttet syv handler, hvor kun de to har medført vor overtagelse af ejendommen, da de øvrige er gået til lejerne i tilbudspligten. Vi har næsten altid en eller to ejendomme på vej i et handelsforløb.
Vi handler i hovedreglen gennem mægler, men det forekommer, at vi får direkte henvendelser, som vi altid behandler både fortroligt, personligt og seriøst, og altid gennem vor faste arkitekt og advokat. Og hvis en henvendelse medfører en handel med os, så godtgør vi altid kontakten økonomisk. Så hvis du har et ejendomstip i København, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt
Send os en mail via kontaktformularen,
eller ring til 2327 8217 / 2089 4410
This mail cannot be used for contact to apply for apartments. All mails with applications will be deleted promptly. Contact wanamove.dk
Ejendomskøb
Antal lejemål
Rang i branchen
Kilde: bisbase.dk
%
Soliditet
Om os
Selskaberne er repræsenteret af Søren Impgaard Nielsen (1963, cand.merc., marketing og investering) og Jens Impgaard Nielsen (1960, BA, ingeniør, økonomi og ledelse).
Selskaberne søger vedvarende boligejendomme til investering i København.
Søren Impgaard Nielsen
Uddannet cand.merc., samt international investering og finansiering (MBA) ved University of California. Søren sidder i Ejendomsforeningen Danmarks bestyrelse indenfor administration samt er lægdommer i boligretten.
Jens Impgaard Nielsen
Uddannet produktionsingeniør ved Odense Teknikum 1987, med speciale i økonomi og drift. I sit tidligere virke har Jens været ledelseskonsulent samt direktør i et par større koncerner. Uddannet i Executive Management and Board v/Business Institute.
Peter Skovbjerg Jensen
Uddannet HA, efter at være uddannet bygningsmaler og arbejdet som sådan gennem en årrække. Peter er ansvarlig for den daglige ejendomsadministration.
Michael Siersbæk
Uddannet i revision, og med erfaring fra en række virksomheder i det danske erhvervsliv. Michael er ansvarlig for regnskabs-funktionen i selskaberne i House Holding Gruppen og Ejendomsgruppen Impgaard Nielsen. Endvidere driver Michael firmaet Siersbæk ApS, revisions- og økonomisk konsulentbistand.
Robert Heinz
Driver eget firma, Vordingsborg Entreprise ApS, og forestår bl.a. Minovas flyttelejligheder, renovering.